Industritekniker: - Fedt at lave en klump metal til et produkt

Asker Jaedicke Christiansen peger på den store firkantede klods af maskine:

- Det er en 5-akset CNC-fræser. Med den kan man skære i metal fra alle vinkler og kanter. Og det er dét, der er fedt ved min uddannelse: Jeg kan tage en klump metal og forvandle den til et konkret produkt eller en komponent.

Asker Jaedicke Christiansen er under uddannelse til industritekniker og var blandt deltagerne til Skills 23 i Fredericia.

- Som industritekniker laver du dele og komponenter til for eksempel maskiner, fly og vindmøller. Typisk i metal eller plast, forklarer Asker Jaedicke Christiansen.

Faglært industritekniker OG student

Og selv om Askers deltagelse i Skills ikke endte med en 1. plads, har han absolut ingen grund til at være bekymret for fremtidsudsigterne. Industrivirksomhederne skriger nemlig på arbejdskraft som hans.

Asker Jaedicke Christiansen er i lære hos metalvirksomheden ECM Industries i Egtved, men har derudover kombineret sin faguddannelse med et EUX-forløb, så han ender med at have en dobbelt uddannelse som faglært industritekniker og erhvervsfaglig student, der giver adgang til videregående uddannelser.

4376A78A-8F33-4192-BC9D-8D54989B280C

- Det er meget nemmere, at finde ud af, hvad man vil, når man har prøvet det af i virkeligheden

— Asker Jaedicke Christiansen

Råd: Kom i praktik

- Det giver mig en mulighed for at videreuddanne mig senere. Det vil jeg gerne. Men hvis jeg havde valgt at tage en almindelig studentereksamen, ville jeg jo ikke være særskilt uddannet til noget umiddelbart bagefter, siger Asker Jaedicke Christiansen om sit uddannelsesvalg.

Det var flere praktikforløb i skoletiden hos blandt andet Alfa Laval i Kolding og ECM Industries, der overbeviste Asker Jaedicke Christiansen om, at det var industriteknikervejen, han skulle gå, da han var færdig med efterskolen.

Hans råd til andre unge er netop at prøve at komme i praktik.

- Det er meget nemmere at finde ud af, hvad man vil, når man har mulighed for at prøve det af i virkeligheden, siger den kommende industritekniker.

INDUSTRIEN SOM KARRIEREVEJ

Har din virksomhed eller skole en idé til et samarbejde om, hvordan vi får flere unge til at vælge Industrien som Karrierevej, så tag endelig fat i os

Kontakt

Janne Vigsø Børsting
Janne Vigsø Børsting
Janne Vigsø Børsting
Strategisk Konsulent