Skab kendskab til karrieremulighederne i din virksomhed

Skab kendskab til karrieremulighederne i din virksomhed og branche hos unge og sikre dig fremtidens medarbejdere. Vi har her prøvet at give 3 forslag på hvordan du og din virksomhed kan tiltrække de unges opmærksomhed:

  1. Brugen af sociale medier
  2. Hjemmeside og de unges første møde med din virksomhed
  3. Det meningsfyldte skole-virksomhedssamarbejde

1. Brugen af sociale medier - tiltræk unge

KEEP IT SIMPLE er kodeordene, når du som SMV vil tiltrække gennem sociale medier. Du behøver ikke bruge mange ressourcer, for at opnå gode resultater, hvis blot du bruger sociale medier på en enkel og smart måde.

Her kan du hente DI´s guide 1 til sociale medier DI guide 1 til sociale medier

Facebook (FB) Overskygger stadig andre sociale medier, når unge vil orientere sig i forhold til at finde ungejobs og læreplads. Husk at dine opslag kun ses af de personer, der følger din virksomheds FB-profil, derfor er det vigtigt at få dine følgere til at dele i deres netværk.

Tips til FB: 10 tips til facebook

  1. Foreslå dine medarbejdere at dele virksomhedens opslag på deres egen profil
  2. Brug virksomhedsprofilen til at ”like” og dele relevante opslag
  3. Læg et billede op sammen med en kort tekst
  4. Brug Facebooks funktioner til at målrette dine opslag til din målgruppe
  5. Lav konkurrencer for at få dine følgere til at kommentere og dele
  6. Opfordr jeres følgere til at ”like” jeres opslag
  7. Foreslå jeres følgere at dele en oplevelse i kommentarfeltet
  8. Få dine lærlinge til at lave indhold til siden med historier fra hverdagen
  9. Invitér dine forbindelser fra din egen profil til at følge siden
  10. Husk altid at få tilladelse, når du bruger billeder

Se DI´s guide 2 til sociale medier DI guide 2 til sociale medier


2. Hjemmesiden og den unges første møde med din virksomhed

Når unge skal søge job eller elevplads kan deres første møde med din virksomhed være afgørende. Har I en strategi for hvordan I viser jeres virksomhed frem som en attraktiv arbejdsplads for unge?

Undersøgelser viser at det afgørende for at unges valg af fremtidig arbejdsplads er:

  • At der er et godt socialt miljø i virksomheden
  • At de bliver udfordret og kan udvikle sig i virksomheden
  • At det er et sted hvor man kan få forskellige arbejdsopgaver og mulighed for at avancere

Mange unge undersøger forskellige virksomheder på forhånd, bl.a. via deres hjemmesider for at finde virksomheder de finder attraktive, men mange virksomheder målretter deres hjemmeside mod potentielle kunder, og har ikke en underside dedikeret til fremtidige medarbejdere. Dette kan betyde at den unge søger andre veje. Ligeledes er det afgørende at når de unge tager sig mod til at ringe til virksomheden for at høre om mulighederne, at de bliver modtaget på den rigtige måde.

Undersøgelser viser at de primære årsager til at unge ikke søger en relevant opslået stilling bl.a. er

  • At de fik et dårligt indtryk af virksomheden på deres hjemmeside og sociale medier
  • At de ikke kunne finde nok information
  • Manglede information om hvordan det var at være elev hos virksomheden

Derfor:

  • Sørg for at dedikere plads på jeres hjemmeside og sociale medier som viser at I er en attraktiv arbejdsplads for unge hvor I viser:
    • at der er et godt socialt miljø
    • at der er variation i arbejdsopgaverne, hvor man kan blive udfordret og udvikle sig
  • Hav en strategi for hvordan i tager imod unge når de kontakter jer.



3. Skole-virksomhedssamarbejde

Hvordan kan du på en god og effektiv måde at skabe kendskab til karrieremulighederne i din virksomhed og branche og på den måde sikre dig fremtidens medarbejdere.

Dette kan gøres ved at skabe et meningsfuldt skole-virksomheds-samarbejde (SVS), hvor eleverne får et autentisk indblik i hvad det vil sige at arbejde hos jer og i jeres branche. Ved at give unge et autentisk indblik i hverdagen på jeres arbejdsplads, der beskæftiger sig med STEM, har i mulighed for at vise at jeres branche er en interessant karrierevej og det kan ændre på evt. forudindtagede holdninger om hvordan det er at arbejde i industrien. Bliver der lavet meningsfyldte samarbejder mellem skoler og virksomheder har undersøgelser vist at det kan gøre en stor forskel

”Flere af deltagerne i SVS overveje at tage en uddannelse inden for STEM”

”Størstedelen af deltagerne får en større viden om uddannelse og jobmuligheder inden for naturvidenskab og teknologi”

”Ca 50% af deltagerne er blevet mere interesseret i at arbejde med naturvidenskab og teknologi når de bliver ældre”

”83% af eleverne synes at skolens fag er sjovere, når de ser hvordan de bruges i virkeligheden”

Kom i gang med det meningsfyldte skolevirksomhedssamarbejde

  • Samarbejde med skoler kan startes ved at tage fat i: den lokale skole, skoleforvaltning, UU, StudievalgDK og ofte den lokale erhvervsservice, som kan hjælpe jer videre. Alternativt tag fat i os, så kan vi også hjælpe
  • I samarbejde med en faglærer fra skolen findes de relevante emner og fagligheder som eleverne bør præsenteres for før besøget på jeres virksomhed. For på den måde at kunne forstå og forholde sig aktivt til det de møder på jeres virksomhed
  • Det er vigtigt at besøget ikke blot bliver en fortælling om hvem virksomheden er, men at elever kommer til at arbejde med konkrete elementer fra virksomheden. Dette kan eksempelvis være ved at stille eleverne en virksomhedsrelateret udfordring som de skal løse.

Virksomhedens rolle i samarbejde med skolen

Med afsæt i et undervisningsforløb, der udvikles af faglæreren skal eleverne løse en case eller nogle opgaver der knytter sig til jeres virksomhed. Eleverne skal via casen få en praksisnær erfaring, som gør, at der bliver vækket en interesse for at tage en erhvervsuddannelse.

Som virksomhed:

  • Deltager man i et opstartsmøde med lærere og introducerer sin virksomhed
  • Introducerer og fremviser sin virksomhed for skoleklasser og præsenterer dem for den case de skal arbejde med
  • Giver man en efterevaluering af elevernes løsning af den konkrete case

Hvad får virksomhederne ud af det?

  • Gøre sig synlig overfor fremtidig arbejdskraft
  • Præge de unges syn på produktionsvirksomheder
  • Brande sin virksomhed i lokalområdet over for lærer, elever og forældre