Konferencedeltagere: Mere praksisfaglighed og færre fordomme

Der var fuldt hus i auditoriet, da afslutningskonferencen for projektet Bæredygtig Industri som Karrierevej løb af stablen på virksomheden Solar i Vejen.

Blandt deltagerne var både lærere, skolekonsulenter, UU-vejledere og politikere. Og de fik god inspiration med sig hjem.

Konference baredygtig karrierevej 11b

UU-vejledere: Brug for mere praksisfaglighed

- Det er et ønskescenarie for mig som UU-vejleder, at der i skolen kommer mere fokus på praksisfaglige. At der ikke kun bliver fokuseret på det prøveforberedende. Og det synes jeg, at et projekt som dette er med til, sagde Anne Mathiasen, UU-vejleder i Fredericia Kommune.

- Der er tidligt, at skulle vælge en retning efter for sit arbejdsliv efter 9. klasse. Og det er da også de færreste unge, der går ”den lige vej” med uddannelse og job. Derfor er det godt at blive præsenteret for noget forskelligt, sagde Lykke Andersen, UU-vejleder i Fredericia Kommune.

Læs mere
Konference baredygtig karrierevej 13b

Politikere: Ind med ahaoplevelser, ud med fordomme

- Det er supergodt, at de unge bliver præsenteret for, hvad det er for en virkelighed, de kommer til at møde på arbejdsmarkedet. For den er meget forskellig fra skolen. Jeg har selv været lærer på en skole, så jeg ved, at lige præcis de praksisnære forløb – og de aha-oplevelser det giver – er en rigtig vigtig del af det arbejde, sagde medlem af Folketinget, Kris Jensen Skriver (S).

- Der er mange brancher, der har ændret sig meget i de senere år. Der er sket en glidning af jobfunktioner og jobtyper. Og derfor er det også vigtigt, at vi viser de unge mulighederne og fjerner de fordomme, der måske stadig eksisterer, sagde borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen (C).

Læs mere

Hvad fik skoler og virksomhederne ud af projektet?

Mere end 1600 elever og 50 virksomheder har i seneste tre år deltaget i og bidraget til "Bæredygtig Industri som Karrierevej".

Som afslutning på projektet blev der i maj 2023 afholdt en erfa-konference, hvor virksomheder, elever og lærere kunne dele deres erfaringer.

Læs her hvad de fik ud af at deltage

Læs artikel